Profil

Kort om os

Det var Peter Vognsen, der i 1999 startede virksomheden, der dengang lå på Helgenæs og hed Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS. Der er sket meget siden, men selvom vi er kåret som Gazellevirksomhed og er vækstet meget, er vi ikke større, end at vi er fint gearet til de 80-100 medarbejdere, vi er i dag.

I januar 2018 overgik virksomheden til at blive et aktieselskab og vi har også måttet erkende, at vi er vokset fra vores navn. For selvom Peter Vognsen har mange kompetencer, kan han ikke klare det hele selv. Derfor ændrede vi ved årsskiftet 2017-18 vores navn til Vognsen & Co A/S. “Co” dækker naturligvis over Dann Jensen, der er medejer af virksomheden og så dækker det over vores mange professionelle og engagerede medarbejdere og vores gode samarbejdspartnere. De er alle med til at gøre en stor forskel hver eneste dag og uden holdånden, ville vi ikke være, hvor vi er i dag.

Den samlede medarbejderstab består i dag af Peter Vognsen, Dann Jensen, cirka 70 tømrere, 8 spjældfolk, 1 beregner, 9 projekt- og byggeledere, 11 lærlinge, 1 økonomichef, 1 økonomimedarbejder, 1 økonomielev samt en HR-medarbejder. Til daglig sidder der 4 projektledere på kontoret til at tage beslutninger og løse de opgaver, der kommer ind. Projektlederne og Peter Vognsen fører dagligt tilsyn på byggepladserne for at sikre kvaliteten ud fra vores interne kvalitetssikringssystem.

Vi lægger vægt på at yde et højt serviceniveau og være fleksible. Grundtanken i virksomheden er, at alle medarbejdere – fra lærling til byggeleder – skal kunne tage ansvar, løse problemer hurtigt og på egen hånd. Kombineret med vores fleksibilitet gør det, at vi altid bevarer overblikket også i situationer, hvor det brænder på og tingene skal gå stærkt.

Kompetencer

Vi er specialiseret i hoved-, fag- og totalentreprise og udfører også vinduesudskiftning og serviceopgaver. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt at have fokus på energi, og vi har derfor et tæt samarbejde med specialister inden for trykprøvning, energimærkning og termografi. Vi er alsidige og løser alle typer opgaver, store som små. Så hvad enten der er tale om gammeldags bindingsværk eller moderne nybyg, så har vi professionelle håndværkere, der kan klare opgaven.

For at få løst opgaverne hurtigt og på den måde være konkurrencedygtige, har vi investeret i en del udstyr selv. Eksempelvis har vi 2 teleskoplifte, vinduessug samt specialsug monteret på kurv til specialopgaver samt en selvkørende smartlift. Maskinparken udvides løbende, og vi bruger kun det bedste værktøj på markedet.

Service

Vognsen & Co A/S har en serviceafdeling som varetager opgaver hos både private og erhvervskunder. Serviceafdelingen er en del af firmaet, men har fokus på service- og spjældopgaver. Vi sætter stor ære i at servicere vores kunder.

Nøgleord

  • Bygningsservice
  • Vedligeholdelse
  • Rådgivning
  • Ombygning
  • Udvidelse

Data

Vognsen & Co A/S
Møllevej 4 A
8420 Knebel

Telefon: 86 35 69 05
Mail: info@vognsen-co.dk

CVR. 10095026

Kontaktperson: Peter Vognsen
Mobil: 20 89 15 49
Mail: pv@vognsen-co.dk

Ejerforhold:

Firmaet ejes af Peter Vognsen, der ejer 90% og Dann Jensen, der ejer 10%.